Virksomheden Rosendal behandler personoplysninger i henhold til gældende lovgivning og principper for god databehandlingsskik.
Virksomheden er ifølge lovgivningen om lægers journalføring pligtig til at opbevare personoplysninger i form af sundhedsoplysninger. Dette sker som led i patientbehandling. Det er udelukkende den behandlende læge, dvs. Marianne Rosendal, og patienten selv, der kan få adgang til oplysningerne.
Specifikt i forhold til kalenderaftaler: I virksomheden anvendes elektronisk kalender (Outlook). Alle aftaler beskrives udelukkende ved patientens navn og privatmarkeres, således at de kun kan ses af behandleren.
Virksomhedens dataansvarlige er ejeren:
Marianne Rosendal, Hegnsgårdsvej 39, 7120 Vejle Øst.
Hvilke personoplysninger opbevares?
Personoplysninger: CPR-nummer, fulde navn, adresse, telefonnummer og mailadresse.
Sundhedsoplysninger: Problemstilling, objektive fund og plan for behandlingsforløb samt andre lovpligtige sundhedsoplysninger noteres i journalen.
Virksomhedens formål med behandling af dine personoplysninger
Det er lovpligtigt for læger at føre journal indeholdende ovenstående oplysninger.
Videregivelse af dine personoplysninger
Oplysninger videregives ikke udover til patienten og kun efter anmodning. Patienten har krav på journalindsigt.
Opbevaring og sletning af dine personoplysninger
Alle oplysninger behandles elektronisk. De opbevares bag elektronisk lås (krypteret). Journaloplysninger skal ifølge lovgivningen opbevares i 10 år efter seneste optegnelse.